Om klubben - Afsnit 2

Sidst i 70'erne begyndte lokalerne på Sct. Pouls plads at blive for små og klubben fandt nye lokaler i byens dengang meget store Idrætscenter, nemlig Idrætcenter Vest. Den dag indvielsen fandt sted, var helt sikkert den største dag i klubbens historie.

Klubben havde fået et dejligt stort lokale, hvor der nu var plads til 5 borde. Klubben flyttede, som en af de første foreninger ind i Idrætscenter Vest 24. marts 1979.

I 1980 afviklede HBK et af klubbbens største arrangementer: Cup Søgaard 1980

Stævnet blev afholdt med stor succes 7-9. november 1980, i samarbejde med Struer Billard Klub. 8 spillere fra danmark og Sverige deltog i stævnet. Vinder blev: Per Godtfredsen, Næstved.

Det var ved dette stævne, at starten på KLUB 800 blev grundlagt. Lennart Blomdahl, Sverige lukkede, som den første spiller nogensinde, i 1. indgang til 800 point. "Fantastisk flot". Der var 400 tilskuere til dette stævne....ja, det var engang.

Det var også i 1980, at HBK startede et mangeårigt samarbejde med Rigshospitalets Billard Klub. De to klubber startede en venskabsforening, hvor medlemmerne mødtes en gang årligt. De mødtes på skift i henholdsvis Holstebro og København. 

I 1981 kom der et generationsskifte i HBK, som aviserne skrev. De "gamle" og mange årige bymestre blev slået ud af yngre kræfter. Det var: Jimmy Lauridsen, Jan Laursen, Kim Laursen der havde meldt sig på banen og kvalificeret sig til Bymesterfinalen 1981. Vinder blev: Jimmy Lauridsen.


I 1981 fik HBK også fornemt besøg. Tini Wijnen (flere gange Europamester) og Fonzy Grethen, den yngste Europamester nogensinde var på turné rundt i Danmark med et opvisningsshow. De lagde vejen forbi HBK, hvor de en hel aften gav opvisning i deres fantastiske billard kunnen. 

1985: Dansk Mesterskab i Keglebillard for Herrer i HBK. Der deltog 12 spillere og vinder blev: Per Godtfredsen, Næstved BK. 

1988-89 var helt sikkert en meget begivenhedsrig sæson for HBK. HBK flyttede i nye lokaler på Viborgvej. Lokaler der var større og meget bedre indrettet. Her fik HBK to spillelokaler med plads til 6 borde, et stort mødelokale på 1.sal, samt en dejlig indrettet kantine og køkken, hvor klubben havde mulighed for selv at sælge lidt forskelligt mad og drikkevarer.